Du er her: ForklaringerForside Download Links Guider Forklaringer Noter FAQ Om Digifile.dk


Diverse:

Benchmark
En benchmark er en test af ydeevne.


BIOS
Basic Input/Output System er det software der styrer hardwaren i computeren, lige fra tastatur og skærm til harddisk og RAM. BIOS'en, som er installeret i selve bundkortet, er det helt grundlæggende system i en PC, som ikke kan fungere uden.


Boot
Boot betyder opstart. Man kan f.eks. boote fra en cd hvilket vil sige at man starter computeren op vha. en cd i stedet for hardisken.


Browser
En browser er et program som bruges til at surfe på internetnettet. Som f.eks Internet Explorer, Firefox eller Chrome.


Codec
Codec står for Coder-Decoder.
Når man afspiller video- og lydklip på sin computer er det som regel komprimeret på en eller anden måde. For at kunne afspille det, skal det dekomprimeres igen vha. den samme metode som det blev komprimeret med. Og det gør et codec. Men da der er mange måder at komprimere på, findes der lige så mange codecs. Derfor er det en god idé at bruge en codecpack hvor alle codecs er samlet i.


Copy/Paste
Copy/Paste betyder at kopiere og sætte ind. Det bruges typisk til at kopiere en tekst fra et sted, og sætte den ind et andet sted. Dette gøres ved at markére den ønskede tekst, derefter holdes CTRL nede mens man trykker på C. Man flytter så makøren derhen hvor teksten skal sættes ind og holder CTRL nede mens man trykker på V.


CSS Kopibeskyttelse
Content Scrambling System bruges til at kryptere cd/dvd data så de ikke kan kopieres.


Defragmenter
Filerne på harddisken bliver gemt i fragmenter, som kan ligge forskellige steder. Når computeren så skal åbne en fil, skal den altså hente fragmenter hist og her på disken, hvilket selvfølgelig tager længere tid, end hvis de lå samlet.
Ved at defragmentere sin harddisk bliver alle fragmenterne til en fil samlet ét sted, og system-filer bliver lagt først på disken da det som regel er dem der først bliver indlæst.


DOS
Disk Operating System er et simpelt tekstbaseret styresystem. Der findes flere udgaver af systemet, men den mest udbredte, og den som oftest refereres til når der snakkes om DOS, er MS-DOS som var det første styresystem Microsoft sendte på gaden i 1981.


Driver
En driver er et stykke software, som er nødvendigt for at computerens operativsystem kan kommunikere med den hardware, der er tilsluttet computeren.


IRC
Internet Relay Chat er et virtuelt mødested på internettet, hvor folk fra hele verden kan mødes og chatte med hinanden. Som bruger anvender man et klientprogram, der forbinder sig med en server i et givent IRC-netværk. Her kan man så koble sig på kanaler som man finder interessante, eller lave sine egne kanaler som andre kan koble sig på. Læs mere om IRC her.


Linux
Linux er et styresystem som f.eks. Windows, men er opbygget på en lidt anden måde. Linux bliver mest anvendt til servere og virksomheder, men er godt på vej hjem i de private stuer til den almindelige hjemmePC.
Det mest attraktive ved Linux er at det er Open Source, hvilket betyder at det er fuldstændig gratis. Og det smitter af på de programmer som findes til styresystemet, hvor langt de fleste også er Open Source.
Der findes utrolig mange distributioner af Linux med hver deres speciale. Nogle af de store distributioner koster penge, men har som regel en mindre udgave som er gratis.


Live CD
Normalt kører et operativsystem, som f.eks. Windows, fra harddisken og kræver derfor også at alle nødvendige systemfiler ligger der, hvilket kræver en ofte tidskrævende installation. Med en Live CD kører operativsystemet fra en cd eller dvd hvor alle systemfilerne ligger på, og man kan springe installationen over. Det er en nem måde at afprøve et nyt operativsystem på, uden at skulle slette det man allerede bruger. Den eneste ulempe ved en Live CD er at alle ændringer man laver i systemopsætningen ikke bliver gemt, og man skal derfor starte forfra hver gang man booter fra cd'en.


Obfuscator
Når man skriver kode, til f.eks. hjemmesider, kan man ikke altid undgå at skulle henvise til følsomme oplysninger i koden. Det kan f.eks. være brugernavne og passwords til databaser eller krypteringsnøgler. Eller hvis man har lavet et script som skal sælges videre, og derfor ikke må kunne kopieres eller ændres i.
En Obfuscator kan omskrive koden til en gang rod, som er ulæseligt for en person, men som computeren genkender uden problemer.


Partition
Det er rart med en harddisk hvor der er masser af plads på. Men det er knap så sjovt når man skal til at geninstallere windows og skal til at formatere. Så står man lige pludseligt og skal tage backup af alt sin musik, film, billeder, vigtige dokumenter, osv, som jo gerne skulle gemmes.
Men ved at dele sin harddisk op kan man have windows til at ligge på den ene del, og alt andet til at ligge på den anden del. Derved kan man formatere den del windows ligger på uden at den anden del med musik, billeder, osv, bliver berørt.
En Partitionering betyder at dele harddisken op, og hver del hedder en Partition.


Pixel
En pixel betyder kort og godt et punkt. En skærm består f.eks. af mange små pukter, som til sammen giver et billede. Hvert af disse små punkter hedder en pixel. Det samme gør sig gældende for digitale billeder der også består af mange små pixels.


Programstadier
Når et program udvikles sker det i forskellige stadier. Første stadie kaldes for alpha, og er ofte meget ustabilt og mangelfuldt. Andet stadie kaldes for Beta, og har stadig en del fejl og mangler, men kører nogenlunde stabilt. Det er oftest Betaversioner der offentliggøres så de kan afprøves af testbrugere. Tredje og sidste stadie kaldes for Final, og er det endelige produkt.


RSS
Et RSS-feed er rå tekst taget direkte fra en nyhedsdatabase. På den måde kan programmer eller enheder, som f.eks. RSS-læsere eller mobiltelefoner, tage teksten og sætte den ind så den passer i deres design. RSS-feedet linker samtidig direkte til nyheden på det originale site.


Service Pack
Der kommer jævnligt små opdateringer til et program. Og på et tidpunkt samles alle disse små opdateringer sammen i én stor pakke. Denne pakke kaldes for en Service Pack.


Software
Software er det programmel der ligger, eller kan lægges ind på computeren. Det kan f.eks. være operativsystemer, officepakker og spil.


Spyware
Spyware er software som kan udspionere brugeren eller selv udføre forskellige aktiviteter. Spyware bliver installeret uden at brugeren er klar over det, og har det formål at indsamle oplysninger som kan bruges til at bombardere den inficerede computer med reklamer, eller i værste tilfælde helt overtage kontrollen over computeren og bruge den til at udføre ulovlige handlinger.
Der findes adskillige antispyware-programmer, som f.eks. SUPERAntiSpyware.


Stream
At streame betyder at afspille noget direkte fra internettet. Det kan f.eks. være film eller musik. Det smarte ved at streame er at man slipper for at downloade en stor fil ned på sin harddisk der så ligger og fylder. Samtiddig skal man heller ikke vente på at hele filen er hentet ned inden man kan se eller høre den.


Tutorial
En tutorial er en guide eller vejledning.



Opret ny bruger
Glemt din adgangskode?
Copyleft 2018 Digifile.dk | Ansvar | Kontakt